Kommune TV – nyt tilbud til kommuner der vil sende ”Live fra byrådssalen”

For første gang kan danske kommuner sende byrådsmøder live på nettet, enkelt og billigt, og uden at det lægger beslag på kommunens ansatte.

Kommune TV er et nyt ”full service” tilbud om webcast af byrådsmøder. I modsætning til andre løsninger, skal ingen af kommunens medarbejdere foretage sig noget i forbindelse med en transmission. Al teknik installeres og betjenes af Kommune TV. Byrådsmøderne kan ses live på nettet og smartphones, hvad enten det gøres fra en laptop i sofaen, eller en Iphone på bagsædet af en taxa.

- Vi fornemmer, at mange kommuner godt kunne tænke sig at synliggøre kommunalbestyrelsens arbejde, men at økonomi og det tekniske aspekt afholder mange fra at hoppe ud i det, fortæller direktør i Kommune TV Jakob Hyldahl.

Typisk skal en medarbejder fra kommunikationsafdelingen, eller en rådhusbetjent, trænes i at betjene udstyret. Men det er en stor opgave at bede kommunens ansatte være ansvarlig for alle aspekter i forbindelse med web-tv. At byrådsmøderne typisk kun afholdes en gang om måneden, gør at det ikke nemmere for kommunens ansatte at opnå rutiner.

- Derfor har vi taget konsekvensen, og klarer nu alle aspekter, lige fra opdatering af dagsorden dagen før, test på selve dagen, afvikling af direkte web-tv fra byrådsmødet til den efterfølgende redigering, siger han.

Lyngby Taarbæk kommune har i over et år sendt byrådsmøderne live på nettet. Servicechef Henrik Bomholt var tovholder på projektet, da der skulle findes en løsning.

- Den oprindelige tanke var, at et par af rådhusbetjentene skulle lære at betjene udstyret, men vi forstod hurtigt at det var en for stor mundfuld. Det passer os fint, at vi nu ikke skal tænke på den del længere. Der bliver taget hånd om alle aspekter af transmissionen.

Om Kommune TV

Kommune TV er en del af Digicast Aps, som er specialister i streaming media løsninger. Digicast har blandt andet leveret teknikken bag Børsen TV til dagbladet Børsen, og kunderne omfatter flere af dansk erhvervs sværvægtere. En løsning om ”full service” transmission af byrådsmøder, koster 7.500 + moms pr. måned plus omkostninger til installation af teknik. Samtlige kommuner vil i løbet af de kommende to uger blive  kontaktet.

Yderligere information

Direktør Kommune TV Jakob Hyldahl tlf. 30 23 34 95 eller This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it .
Servicechef Lyngby Taarbæk kommune Henrik Bomholt tlf. 21 40 34 97, eller This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
...

Tilmeld nyhedsbrev

Navn:
Email:

Seneste Video

Kalundborg Kommune. Byrådsmøde d. 23/11/2011.

Se video...

Kundecase

Lyngby Taarbæk er Live fra byrådssalen.

Læs mere...